Historie om SU

Statens Uddannelsesstøtte (SU) blev i indført i 1913. Det var frem til 1913 kun muligt at få økonomisk støtte til studiet via private legatter. Det blev lavet om i 1913, da man stiftede fonden Dansk Studiefond.

Fonden blev stiftet af jurastuderende på Københavns Universitet Emil Fryd. Tilbage i 1913 kunne man søge om støtte i form af et lån. Dansk Studiefond eksistere i dag, men dens formål er i dag at yde legatter til studerende, som studerer i udlandet. Find den her.

Det SU-koncept vi kender i dag kom først til verden i 1970. Den gang skulle man være 28 år for at modtage støtten og på samme måde som i dag var den afhængig af ens forældres indtægter. Man kunne maksimalt modtage 8.050 kr. om året. De var fordelt således, at den ene halvdel var lån mens den anden halvdel var et stipendie.

Det store formål med statens uddannelsesstøtte var at sikre, at man uanset klasse, havde lige muligheder for at tage en videregående uddannelse. Ved at tilbyde SU til de studerende undgår man derfor at miste dygtige elever pga. en svag økonomi. Den studerende behøver heller ikke at have et job ved siden af og kan derfor fokusere på deres uddannelse.

Hvorfor skal studerende have SU?

SU er en af de velfærdsgoder vi har og hænger sammen med det velfærdssamfund vi har opbygget. Indtil man afslutter sin folkeskole, gymnasie/erhversudannelse og videregående uddannelse bliver man finansieret af samfundet. Det er en investering, der bliver tilbagebetalt den dag, hvor man starter sit arbejdsliv og begynder at betale skat.

Der er mange fordele, men også ulemper. Mange mener, at SU er cafe-penge, altså de bliver brugt til at tage på cafeen i stedet for eksempelvis en lejlighed. Ordet cafe-penge hænger i høj grad sammen med, at man er berettiget til at få SU, når man bliver 18 år. De færreste 18 årige er udeboende og SU’en er derfor ikke nødvendig.

Få mere ud af din SU. Find dine rabatter her.